Author Image

Nettemooor

Besøg min side FØLG

Min verden har slået en kolbøtte

Der har været rigtig stille på bloggen i et godt stykke tid efterhånden, men det er der god grund til – desværre bliver dette et forholdsvis hårdt indlæg at skrive, fordi situationen stadigvæk er meget ny og også meget hård.

Min mand og jeg er blevet skilt. Min mand ville ikke mere og derfor er børnene og jeg nu flyttet til byen som jeg er opvokset i. Vi bor i en fin lejlighed med 4 værelser.
Tiden er rigtig svær, mine følelser er som en rutchebane – en dag går det godt og håbet om at få overskuddet tilbage, bliver mere og mere til en realitet og andre dage kan det hele ser meget sort ud, ligesom hvis man tog et billede i mørke.

W er heldigvis meget uvidende om hvad der sker og han reagere kun på, at rytme som vi endelig havde fået lavet, nu skal laves om. L reagere en del, han vil gerne slå og han høre absolut ikke efter når jeg siger nej. Jeg kan mærke på ham, at han hviler mest i sig selv, når far, morfar eller mormor er sammen med os.
Jeg synes det er så synd for L, at hver gang han pylre bare lidt, så har jeg lyst til at give ham hans vilje.
En nat sov min daværende mand hos os, fordi vi har aftalt at holde sommerferie sammen og vi skulle på visit hos Ree Park tidligt om morgenen. Da børnene var kommet i seng, kom R og jeg i snak med mine naboer, vi blev inviteret i deres garage til en mokai – vi havde begge børn på babyalamen. Vi havde ikke siddet der ret længe før L vågnede, hvilket han aldrig plejer – og hvis han gjorde, var det kun lige for at få sutten og blive lagt ned for at sove igen. Jeg gik op til L og regnede med at han bare skulle have sutten, men når jeg ville gå ud af hans værelse, begyndte han at pylre. Jeg tænkte at det skyldtes at der var så meget uro omkring ham, fordi vi pludselig skulle bo i ny lejlighed og fordi han måske kunne mærke at mor ikke havde det godt. Jeg blev siddende inde hos ham i et stykke tid, men han ville ikke falde i søvn. Til sidst kom R ind i lejligheden og han satte sig inde ved L – det tog to timer og R faldt også i søvn inde over sengekanten.
Dagen efter stod jeg selv med begge børn, både R og jeg var dødtrætte, R var træt fordi han havde været vågen til kl. 01 om natten og jeg selv var træt fordi L var vågnet igen kl. 05. Om aftenen begyndte L igen at pylre når jeg gik ud af hans værelse og denne gang fralagde jeg mig tanken om at det var synd for ham, for det var mere synd hvis ikke han fik sovet, for han ville i forvejen ikke rigtig sove til middag. Jeg lod ham græde sig i søvn denne ene nat og derefter var hans soverytme igen som den plejer – jeg synger to godnat sange, kysser ham godnat og siger at jeg elsker ham og derefter går jeg nu. L ligger sig ned og begynder at snakke, men falder i søvn efter 10 min. Jeg fortryder aldrig at jeg tog den kolde tyrker med ham dengang, selvom det var hårdt, men i dag, synes jeg det er fedt, når jeg tænker tilbage på at R og jeg ofte kunne sidde 1-2 timer inde os ham, fordi han skreg og græd hver gang vi gik ud af hans værelse. Dette kunne jeg bestemt ikke havde levet med den dag i dag, efter at W er kommet til verden.

R og jeg har, som muligvis mange andre, aftalt at vi skal køre det her langt udenom statsforvaltningen, vi har sammen været igennem ca. 2 års retssag med R’s x, moderen til hans største dreng og vi er begge enige om, at ingen af os vil synke så dybt. Vi er voksne mennesker som selv skal kunne klare sådan noget – hvad ville vi gøre, hvis vi statsforvaltningen ikke fandtes?
Drengene begynder i dagpleje i vores nye hjemby i starten af August og R skal se dem hver anden weekend, plus at han skal komme på besøg i min lejlighed sammen med hans største dreng, for M, L og W er selvfølgelig stadigvæk meget glade for hinanden og det skal vi bestemt ikke ødelægge.

Jeg har holdt meget tilbage med at skrive dette oplæg, fordi jeg selvfølgelig skal holde den gode tone, men jeg har ikke været klar til at skrive oplægget før nu.
Alenemor til to, vil jeg kalde mit nye liv og navnet siger jo sig selv – det bliver pisse hårdt, men ved du hvad? Jeg er sej, jeg skal nok klare det. Disse ord skal jeg sige til mig selv, hver dag, hver time, hvert minut og hvert sekund i meget lang tid frem. Når jeg kommer derover hvor græsset er grønnere, er jeg stærkere end nogensinde før.
Jeg har sat mig et mål som køre på, at jeg vil ikke være en, rent ud sagt, DÅRLIG mor og fratage mine børn deres muligheder og rettigheder til at se deres far, tværtimod var mit STØRSTE ønske at blive og forblive en kernefamilie, men når dette ikke længere er en mulighed, vil jeg skabe det bedste for mine børn og det er, at deres far bliver ved med at være deres far.

Mit forhold til M har altid været rigtig godt. Jeg har brugt rigtig meget tid med og på ham. Jeg har støtte op om hans fritidsaktiviteter, jeg har været der om morgenen og fulgt ham i skole, jeg har lært ham nogle af de sociale spilleregler og sidst men ikke mindst, var jeg kæmpet for at lære ham, at han er et dejligt menneske. Mit hjerte bløder når jeg tænker på M. Nogle måneder før at R og jeg mødte hinanden, gik R og M’s mor fra hinanden. M var 3 år gammel på det tidspunkt. Nu er M 8 år gammel og forstår jo det hele. Jeg har nægtet at forsvinde ud af M’s liv, både fordi han er mine børns storebror, men også fordi at jeg holder så fandens meget af ham. Jeg har aftalt med ham, at han må komme og besøge mig når han har lyst og når det er ok med R. Vi er allerede nu ved at planlægge vores næste oplevelse sammen.
Børn kan holde til meget, men det skal også have en ende, for pludselig kan de ikke mere. M er en super sej dreng og dette roser jeg ham for hver dag.

 

Tak fordi du læste med om mit livs kolbøtte. Jeg håber du vil læse med igen næste gang.

Del:
Author Image

Nettemooor

Hej og velkommen.

Anette, er mit navn. Jeg er født i 1990 og opvokset i en kernefamilie. I 2015 giftede jeg mig med Rasmus som jeg har Liam og William med og derud over er jeg bonusmor til Mathias. Vi bor i Sæby, Nordjylland.

Til daglig læser jeg til pædagog på UCN i Aalborg. I en, i forvejen, travl hverdag, har jeg valgt at finde tid til at blogge, fordi jeg ligger inde med en del personlige erfaringer som jeg gerne vil viderebringe til dig som følger. Jeg kan garantere 100% ærlighed på bloggen, så jeg håber du vil læse med.

Du er mere end velkommen til at følge mig på diverse sociale medier.

Besøg min side FØLG

Kommentarer (2)

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Beinta siger:

    Wow Anette – meget rørende , fik da flere gange en klump i halsen , men som jeg husker dig – har du altid været en stærk person . Du er sej og en kæmper .

  • Selland siger:

    Helt enig med Beinta; meget rørende at læse. Jeg sender de varmeste tanker I din/jeres retning. Du er sej!